Hvor stor er Spaniens offentlige boligmasse? Sporet bag de officielle tal og de EU-gennemsnit, de sammenlignes med (2019–2026)

Officielle tekster angiver Spaniens offentlige eller sociale boligmasse til 290.000 eller 318.000 boliger og til 1 %, 1,1 %, 1,5 %, 1,6 %, 1,7 %, under 2 %, 2,5 %, 2,5–3,4 %, 3,3 % eller 3,5 %. De stiller den over for et EU-gennemsnit på 6–7 %, omkring 7 %, 8 % eller 9 %. Vi indsamlede 32 tal for Spanien og 14 EU-gennemsnit fra 25 dokumenter: spansk lovgivning, statslige boligplaner, ministeriets statistiske bulletiner, det statslige boligorgan CASA 47, INE, Eurostat, OECD, Housing Europe, Banco de España, Kommissionen og Rådet. Vi kontrollerede alle 46 citater ordret mod de downloadede kilder og sporede hvert tal så langt tilbage, som dokumenterne tillader.

Optællingerne stammer fra to af ministeriets undersøgelser. Hver optælling af Spaniens offentlige boligmasse stammer fra ministeriets Observatorio de Vivienda y Suelo, som undersøgte de boliger, som regioner og kommuner ejer og udlejer:

• 290.000: undersøgelsen fra 2019. Boligloven fra 2023, OECD og Banco de España genbruger den.
• 318.000: undersøgelsen fra 2023, i en bulletin dateret januar 2025. Den statslige boligplan 2026–2030, Housing Europe og Kommissionen genbruger den.

De fleste andele følger af nævneren, året eller begrebet.

• Nævneren. 318.000 er 1,7 % af husstandene og 1,2 % af alle boliger.
• Begrebet: 2,5 %, 3,3 %, 3,4 % og 3,5 %. Det er ikke optællinger af den offentlige boligmasse. Hvert af dem svarer til et år i INE’s undersøgelse af levevilkår: andelen af husstande, der betaler en husleje under markedsprisen, uanset udlejer (2,5 % i hvert år 2012–2016; 3,3 % i 2023; 3,4 % i 2024; 3,5 % i 2025). Ministeriets bulletin fra 2024 oplyser, at den bruger denne undersøgelse for Spanien. Kommissionen (2026) og Housing Europe (2025) beskriver de samme værdier som støttede boliger.

EU-gennemsnittene.

• 9 %: ministeriets bulletin fra 2020 angiver EU-28, inklusive Det Forenede Kongerige, som «en el entorno del 9%» (9,3 %).
• 8,0 %: dens bulletin fra 2024 angiver dette for EU-27.
• 7 % og 8 %: OECD’s uvægtede gennemsnit over de 31 lande, som OECD viser i sit diagram, og over de 19 EU-medlemmer blandt dem. Begge kan genskabes nøjagtigt. Vægtet efter antal boliger giver disse EU-medlemmer 6,8 %.

Det, der ikke går op.

• Planens 9 %. Planen 2026–2030 sammenligner Spaniens 3,5 % med «la media de la Unión Europea del 9 %» og angiver ingen kilde til de 9 %. De tal på 9 %, vi kunne spore, er EU-28-gennemsnittet fra 2020 og Eurostats andel for 2018–2019 af personer, der lejer til nedsat pris eller gratis.
• EU-teksterne fra 2025. Kommissionens landerapport fra 2025 skriver «According to the Bank of Spain( 4 ), Spain’s social rental housing stock represents just 1.5% the total stock, compared to the EU average of 9%» og henviser i fodnote 4 til en artikel fra Banco de España. Rådets henstilling fra juli 2025 gentager påstanden og tilskriver den «the Bank of Spain» uden kildehenvisning. Artiklen angiver boligmassen til «en torno al 1,5 % de las viviendas principales y el 1 % del stock total de viviendas». Den sætter gennemsnittet for Europa og OECD til «en torno al 7 %».

Aritmetik og metode i ministeriets bulletin fra 2024.

• Regional lejeboligbestand. Den trykte total (187.252) udelader Asturien og Ceuta; regionernes rækker summerer til 196.842. Bulletinens «aumento del 5%» fra 178.493 i 2019 stemmer med dens trykte total. Den fulde sum er 10,3 % højere, men 34.920 af disse boliger står i en offentlig-privat kolonne, som tabellen for 2019 ikke har. Kolonnen for offentligt ejerskab alene er 9,3 % lavere.
• Ceuta og Melilla optræder både i den regionale tabel og i den kommunale stikprøve. Hvis de tælles to gange, tilføjer de omkring 3.800 boliger (1,2 % af 318.000).
• Den kommunale halvdel af optællingen er ekstrapoleret efter befolkning. 181 kommuner har tal (61.207 boliger); 119 af disse tal er overført fra undersøgelsen fra 2019.

Statens egen boligmasse. Artikel 32 i boligloven (i kraft siden 26. maj 2023) pålægger staten at føre en fortegnelse over de offentlige boliger, som staten og dens organer ejer. Den kræver også en årlig rapport på ministeriets elektroniske kontor. Forfatningsdomstolen (STC 190/2025) læser artiklen som vedrørende «el parque público de vivienda de titularidad estatal».

Vi fandt ingen sådan rapport eller fortegnelse ad nogen af de veje, vi havde adgang til:

• det elektroniske kontor, som loven nævner (mivau.sede.gob.es: webstedsoversigt og søgning);
• CASA 47, det statslige boligorgan;
• 1.054 numre af Boletín Oficial del Estado (BOE), den officielle statstidende;
• det nationale katalog over åbne data;
• ministeriets 234 katalogiserede publikationer om boliger;
• Transparensportalen;
• pressen.

Intet nationalt samlet tal omfatter statens egen boligmasse. Der findes kun delvise tal:

• 47.000 boliger «disponibles o en desarrollo» (Banco de España, data fra juli 2023);
• 40.000 boliger udpeget til overførsel fra Sareb (2025);
• 816 boliger, som CASA 47 udbyder til leje (september 2026).

Ministeriets hovedwebsted blokerer vores klient, så en rapport, der kun er offentliggjort dér, kan ikke udelukkes.

Afstemningen. Vi opregner 17 forskelle mellem tal. 7 er forklaret, 6 delvis forklaret, 2 er fejl i en kilde, og 2 er ikke forklaret.

Nyhedsværdien er begrænset. OECD, Kommissionen og flere aviser påpeger allerede, at definitionerne er forskellige. Et faktatjek fra 2018 vurderede en ministers 2,5 % som «Verdadero». Det, vi tilføjer, er:

• det citerede, daterede spor af hvert tal;
• en afstemning, hvor hvert »forklaret« er kontrolleret ved genberegning;
• de fejl og uoverensstemmelser, der er fundet i kilderne;
• dokumentationen af søgningen vedrørende artikel 32.